* English version here *

Det er med stor glæde at SOL præsenterer Kinga Bartis, Sissel Marie Tonn, Enar de Dios Rodríguez, Ida Retz Wessberg og Emilie Imán i den internationale udstilling Bodies of Water. Udstillingen finder sted fra den 5. august til 28. august 2023.

Udstillingen, der er inspireret af den hydrofeministiske filosof Astrida Neimanis’ bog “Bodies of Water”, italesætter vandets helende, hellige og omnipræsente kræfter, og sætter fokus på mellemartslig solidariet. Gennem forskellige kunstneriske greb stiller kunstnerne i udstillingen spørgsmål til knudepunkterne mellem “jeg” og “jer”, “os” og “dem”, samt “her” og “der” – i et forsøg på at udfordre de grænser der opstår mellem vandmasser og væsner. Det er nemlig i mellemrummet – i de forbigående, flydende sindstilstande og skabelsesprocesser – at vi kan finde fælles fodslag.

Spændingsfeltet som vores fælles hjem

Bodies of Water er inspireret af fænomenet ‘økoton’ (‘randzone’) Ordet har græske rødder, og består af en sammentrækning af ‘øko’ (husholdning, hjem, levende miljø) og ‘tone’, som kan oversættes til ‘spænding’. Begrebet bruges til at beskrive et overgangsområde, hvor to fællesskaber, to vandige masser, mødes og integreres. Økotonen kan lære os hvordan vi kan leve i fællesskab sammen med andre arter, og finde en måde at dele vores hjem i et naturligt spændingsfelt. Neimanis påminder os: “it is only in the ecotone we can achieve comfort – no other home is available”. Med brug af fænomenet ‘økoton’ som kuratorisk greb for udstillingen, trækker Bodies of Water på en bred vifte af kunstnerisk forskning. I udstillingen præsenteres alt fra konventionel videnskab til kropslig visdom, personlig erfaring og intergenerationel viden, der tilsammen peger på abstrakte og filosofiske ideer om vand, som den forbindende enhed mellem alle vandige væsener på planeten. Vand, der minder os om hvordan Jordens skrøbelige økosystemer er viklet ind i hinanden og vand, der understreger nødvendigheden af sameksistens i modsætning til udnyttelse og undertrykkelse (både mennesker og mere-end-mennesker imellem).

Om vand-slægtskab

Udstillingen har selv en flydende oprindelse: Bodies of Water har tidligere været udstillet på CCA Andratx på Mallorca, og forbinder dermed det Baleariske hav med Østersøen via sin rejse fra en ø til en anden – med bølger og møder med utallige vandmasser. Vandslægtskabet informerer, uddanner og (gen)forener os. En af de bagvedliggende kuratoriske intentioner er at lade udstillingen lække rundt i sine fysiske omgivelser og skabe nye randzoner – mødesteder mellem forskellige lande, industrier og interessefelter, der kan blive til nye slægtskaber. Som resultat er der opstået samarbejder mellem lokale og regionale organisationer, vand-orienterede NGO’er og entreprenører. I Bodies of Water inviteres vi til at lade os flyde sammen med vandmasserne, vandkroppene og vandområderne indeni såvel som udenom.

Om kunstnerne i udstillingen

Emilie Imán undersøger erfaringer af udvidet bevidsthed gennem maleriet, som et medium der  er i stand til at transcendere krop, sind, tid og sted. Kunstnerens interesse for vand er for tiden præget af Lakotafolkets og andre Sydamerikanske stammers traditioner og praksisser, der ærer og forbinder elementerne. Gennem shamanistiske ritualer, ceremonier og plantemedicin fordyber Imán sig i fortidens fremtid, og udforsker holistiske metoder til at opfange de signaler, der sendes mellem vores forfædre, og omgivelser, der endnu ikke er født. Imán beskriver den maleriske proces som en rejse ind i en livmoder, og hun opfordrer os til at aflære hvad vi indtil nu har kaldt ‘sandhed’. Imán inviterer os til at bruge hendes malerier til at navigere med og til at indstille os til frekvenserne, der åbenbarer sig gennem hendes praksis’ overgangsritualer.

Ida Retz Wessberg (1986, Danmark) bevæger sig flydende mellem kunstneriske udtryksformer. Hun bibeholder en historisk og kritisk tilgang til tematikker såsom krop, cirkularitet, kvindelige narrativer og immaterialitet, alt imens hun udforsker en variation af materialer. Til udstillingen på Mallorca skabte Retz-Wessberg blandt andet en større keramisk installation og en serie stedsspecifikke vandskulpturer, inspireret af den lokale kilde Tramuntana. Med vandet som et centralt element har Retz Wessberg udført forskellige typer af vand-relateret research henover flere år. Til udstillingen i SOL bidrager hun med en stedsspecifik lydinstallation, der forener dele af hendes kunstneriske forskning. Vand Research I, udforsker de sensuelle og materialle kvaliteter ved vand, og fungerer som en audiovisuel refleksion over vandet som både livsomstændighed og en symbolsk enhed vi fylder med historier, referencer og mening.

Enar de Dios Rodríguez (1986, Spanien) har en interdisciplinær kunstnerisk praksis. Hendes seneste projekter omhandler menneskelig aktivitet i rummet, kortlægning af havbunden, sandudvinding og kystfodring til kunstige strande. Helt centralt i hendes arbejde ligger en poetisk refleksion over de socio-politiske og miljømæssige konsekvenser af sådanne menneskelige aktiviteter. I værket Map of the Pacific Ocean (2021) behandler Rodríguez den voldelige side af  den udforskning, udvinding og udnyttelse af sandbunden der finder sted i forbindelse med mineral minedrift og andre neo-kolonistiske “opdagelser”. Værket består af en serie brochurer, der viser, hvordan havbunde i dag er delt mellem nationer, akkurat som kommercielle interesser. Rodríguez’ andet værk, der vises i SOL, er installationen Greetings from (2019), der beskæftiger sig med kystfodring: en proces hvor sand flyttes fra et sted til et andet, for at enten bibeholde eller konstruere paradisiske landskaber. Sand er det naturmateriale der ekstraheres allermest af i verden, hvilket forårsager uoprettelige miljøskader. Og udvindingen af sand nærmer sig – modsat gængs overbevisning – snart sin egen begrænsning.

Sissel Marie Tonn (1986, Danmark) har i flere år udfordret den Vestlige verdens ide om kroppen som et seperat organ, adskilt fra sine omgivelser. Gennem omfattende kunstnerisk forsking undersøger Tonn mikroplastisk forurening – heriblandt PFAS og PFOA og andre giftige kemikalier der bebor forskellige vandmasser. Hun ser på de netværk af væsker, der flyder gennem alle væsner, og fokuserer på deres fælles vandbårne oprindelse og materielle sammenfiltring, der genforener de vand- og landbaserede organismer. Hendes videoværk Becoming a Sentinel Species (2020) udforsker konceptet sentinel species (vagtpost-arter): et fællesnavn givet af klimaforskere til at beskrive organismer, hvis følsomhed overfor klimaforandringerne kan hjælpe  os til at kende et økosystems sundhedstilstand. Nyere forskning viser at mikroplastisk forurening kan spores i menneskekroppen, hvilket indikerer at mennesket selv også er blandt klodens sentinel species.

Kinga Bartis (1984, Rumænien) udforsker temaer såsom fluiditet, seksualitet og ‘andethed’ som en kærlig og nærende enhed. Drømme, virkelighed og abstraktion, der alle betragtes som foruddefinerede betingelser, sløres i Kingas univers af kunstneriske udtryk. I kunstnerens ofte store værker bliver kroppe, figurer, dyr og organismer på flydende og ambivalent vis til nye gådefulde konstellationer. Interbeings (2023) skildrer en gruppe figurer, der flyder gennem et udefineret rum. Deres flydende kroppe vokser, og de favner og kærtegner væsner og planter, imens de bliver åbninger til udflydende eksistens. Dermed redefinerer Interbeings det klassiske nøgenportræts bedrageriske og tørre, følelseskolde lukkethed – ved at gøre nøgenheden selv åbnende, vandig, nysgerrig og kærlig.

–

Bodies of Water er en del af SOLs program for 2023, ‘Solastalgia’, kurateret af Malou Solfjeld.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Øernes Kunstfond, Den Obelske Familiefond, William Demant Fonden og Møbelfabrikken i Nexø.
Bodies of Water er produceret i samarbejde med ARCH og CCA Andratx.

–

Læs mere om hvordan du kan hjælpe med at vedligeholde vandmasserne omkring dig.For mere information kontakt SOLs kurator Olga Rusnak på olga@archlab.world / +4593863672